kosmetikeruddannelsen udvikler du dine evner inden for hud og skønhed eller spa og wellness

Få evnerne til at forbedre menneskers trivsel og velvære

Der er mange forestillinger om, hvad det vil sige at være en god kosmetiker. På kosmetikeruddannelsen bliver du klædt på til at yde hud-, spa- og wellnessbehandlinger, der har en stor betydning for menneskers velvære.

Se hvad du lærer på dit første år

Der er flere faktorer, der har betydning for din vej ind på erhvervsuddannelsen som kosmetiker. Find din vej her:

1. Grundforløb 1
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på erhvervsuddannelsens grundforløb 1, der varer 20 uger. Undervisningen er en blanding af praktiske og teoretiske fag, som forbereder dig på at fortsætte på grundforløb 2.

2. Grundforløb 2
Du kan starte på grundforløb 2, når du har bestået grundforløb 1, eller hvis du har afsluttet 9./10. klasse for mere end seks måneder og højest to år siden. Grundforløb 2 varer 20 uger og giver dig en grundlæggende forståelse for kosmetikerfaget samt færdighederne til at komme videre på hovedforløbet.

3. For dig over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få merit for nogle fag. Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.

4. EUX-forløb
Kosmetikeruddannelsen kan også tages som en EUX, hvor uddannelsen kombineres med en gymnasial eksamen, der også giver adgang til videregående uddannelser. Se, hvilke erhvervsskoler der tilbyder kosmetikeruddannelsen som EUX-forløb her.

5. Ny mesterlære
Ny mesterlære er for dig som gerne vil hurtigt i gang med arbejdet, og som samtidig lærer bedst praktisk. Her springer du grundforløbet over og starter direkte som elev/lærling ude i en virksomhed. De fleste virksomheder ansætter dog helst elever/lærlinge, der har gennemført et grundforløb.

Med en kosmetikeruddannelse bliver du ikke bare kosmetiker. Som faglært kosmetiker lærer du at mestre forskellige teknikker, der er vigtige for at kunne skabe afslappende og behagelige oplevelser for mennesker.

Bliv klar til din karriere som kosmetiker
Som kosmetiker lever du af at skabe velværsoplevelser og gøre andre mennesker smukkere med forskellige behandlinger. For at blive en god kosmetiker skal du have interesse for at forkæle mennesker med behagelige skønheds- og wellnessbehandlinger. Og så kræver det, at du har en grundlæggende viden om hud- og kropspleje.

Der er både teoretiske og praktiske fag på grundforløbet
De fleste kosmetikerelever kan ikke vente med at stå i klinikken eller på spastedet og lave ansigts- eller kropsbehandlinger. Men inden du bliver sluppet løs, skal du igennem et skoleforløb, hvor du lærer de grundlæggende discipliner inden for kosmetikerfaget.

Dine praktiske færdigheder hviler på din viden fra teoretiske fag som kemi, mikrobiologi, anatomi og fysiologi. Du bliver undervist i at analysere, rense og behandle hudproblemer, så du kan vejlede om sundhed og velvære. På uddannelsen lærer du også om de forskellige produkter, som anvendes inden for sundheds- og skønhedspleje. Denne viden er vigtig for, at du kan vejlede om hud- og kropspleje.

Brænder du for manicure og sund hud eller spa og wellness?

Se dine muligheder som kosmetiker

Lær alt det praktiske og bliv vant til at arbejde med kunderne allerede som elev

Se mere om din læreplads

Når du starter på kosmetikeruddannelsens hovedforløb, veksler du mellem læreplads og skoleforløb. Du bliver dygtigere, jo længere du kommer på uddannelsen, og du får mere og mere ansvar for dine egne kunder.

Den gode kosmetiker skaber behagelige oplevelser
Hverdagen som kosmetiker består af at give afslappende og behagelige oplevelser, som lagres i kroppen i lang tid – både fysisk og psykisk. Derfor er dine menneskelige egenskaber afgørende for, om du bliver en god kosmetiker. Som kosmetiker lærer du at analysere det enkelte menneskes behov, så du kan give dine kunder en behandling, der får dem til at føle sig trygge og godt tilpas.

Vælg dit specialiseringsområde
På hovedforløbet skal du vælge at specialisere dig til enten spa- og wellnessbehandler eller hud- og skønhedsplejer.

Som kosmetiker med speciale i hud- og skønhedsbehandlinger er det din opgave at hjælpe dine kunder med at få en sund, smuk og velafbalanceret hud og et udseende, de er tilfredse med. I løbet af din uddannelse lærer du om forskellige hudtyper og –problemer og om, hvordan du bedst behandler eller plejer huden.

Som spa- og wellnessbehandler er det vigtigt, at du nyder at forkæle og skabe gode oplevelser. Det er også vigtigt, at du forstår, at en god spa- og wellnessoplevelse kræver renlighed og ikke mindst ro. Du lærer både om kroppens opbygning, hudens funktioner samt forskellige behandlingsmetoder og wellnessprodukter.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Prøven indeholder altid én disciplin med en tydelig profil i dit speciale.

Brænder du for manicure og sund hud eller spa og wellness?

Se dine muligheder som kosmetiker

Lær alt det praktiske og bliv vant til at arbejde med kunderne allerede som elev

Se mere om din læreplads

På kosmetikerstudiet er der en fælles passion for hudpleje, skønhed og wellness. Alt imens der deles ud af inspiration og erfaringer fra din tid i klinikken, opstår der nye kontakter og venskaber, som følger dig i din karriere som kosmetiker.

Som kosmetikerelev/lærling bliver du en del af et kreativt og spændende læringsmiljø, hvor du møder mennesker med samme interesse for kosmetikerfaget. I kan dele erfaringer og inspirere hinanden til at udvikle nye wellnessoplevelser.

Mød lærlinge og elever fra andre fag
På mange erhvervsskoler er der et godt læringsmiljø med sociale arrangementer for hele skolen. Det betyder, at du også møder eleverne fra de andre erhvervsfag. Det giver både en god afveksling i hverdagen og mulighed for at dele erfaringer på tværs af fag. Og hvem ved – de kontakter du får på skolen, kan du måske bruge professionelt senere i din karriere.

Vil du også være en del af et inspirerende studiemiljø? Find en erhvervsskole nær dig her.

Brænder du for manicure og sund hud eller spa og wellness?

Se dine muligheder som kosmetiker

Lær alt det praktiske og bliv vant til at arbejde med kunderne allerede som elev

Se mere om din læreplads

Få en karriere, hvor du forkæler mennesker hver dag

Brug din høje faglighed til at skabe behagelige oplevelser
De eneste steder, hvor du kan blive faglært kosmetiker i Danmark, er på tre af landets erhvervsskoler. Med uddannelsen får du en høj faglighed og evnerne til at give mennesker et velfortjent afbræk fra hverdagen og få dem til at stråle af sundhed.

Start din uddannelse her

Du lærer noget nyt hver eneste dag i klinikken

Klinikken er en stor del af din uddannelse. Det er her du bliver god til at arbejde med mennesker, så du kan give dem den bedste behandling.

Få tips til at søge din læreplads