Få gode karriere­muligheder som uddannet kosmetiker

Kosmetikeruddannelsen varer 2,5 år inklusiv grundforløb og hovedforløb. Når du er færdig, har du en statsanerkendt erhvervsuddannelse (EUD), som åbner døren for flere karrieremuligheder. Som faglært kosmetiker kan du få job i en hudplejeklinik eller et spa- og wellnesscenter, starte din egen forretning eller videreuddanne dig. Og vælger du at blive medlem af en fagforening, står du stærkt med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Kvinde modtager ansigtsbehandling

Bliv kosmetiker i en hudplejeklinik

Som hud- og skønhedsplejer i en klinik udfører du ansigts- og kropsbehandlinger og manicure og pedicure, fjerner uønsket hårvækst, farver bryn og vipper, lægger makeup og lakerer negle. Du rådgiver dine kunder og hjælper dem med at få en sund og velafbalanceret hud. Hver dag gør du en forskel for andre ved at få dem til at føle sig smukke og godt tilpas.

Bliv kosmetiker i et spa- og wellnesscenter

Som spa- og wellnessbehandler udfører du forskellige former for spaterapi og wellnessbehandlinger og giver velvære- og afspændingsmassage. Du laver også ansigtsbehandlinger og manicure og pedicure og rådgiver kunder om kropspleje og afstresning. Her kommer dine kunder til dig for at blive forkælet og mentalt afslappet i en oase af ro og fordybelse.

Kvinde modtager ansigtsbehandling
Ung kvinde med rødblond hår kigger lige frem

Bliv selvstændig kosmetiker med din egen klinik

Drømmer du om at have din egen klinik? Udvikle dine egne idéer, skabe dit eget koncept og være din egen chef? Med uddannelsen som kosmetiker har du mulighed for at udleve din drøm.

At være selvstændig er hårdt arbejde men giver dig også en enorm frihed. Uddannelsen udvikler dig fagligt og personligt, og du bliver klædt på til at levere den service og kvalitet, der skal til for at skabe gode oplevelser for kunder.

Stå stærkt i din karriere som statsanerkendt kosmetiker

I kosmetikerbranchen skaber fagorganisationerne DOFK og DFKF respekt om kvaliteten ved at håndtere fagets udfordringer. De arbejder for at sikre det høje faglige niveau på kosmetikeruddannelsen. Og mere end noget andet så støtter de den enkelte kosmetiker og klinikejer i at opnå mest mulig livskvalitet i hverdagen som kosmetiker.

Ung mand med rødt hår rører ved sit ansigt

Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere